Nye priser på ID.7 – elektrisk komfort på topniveau fra 399.995 kr.

Volkswagen gør det nu endnu nemmere at vælge elbil i topklassen. Den populære ID.7 får ny prissætning og tilbydes nu til priser fra 399.995 kr., hvilket gør modellen mere tilgængelig for en bredere gruppe af danske bilkøbere – både private og erhverv.

ID.7 har siden introduktionen i 2023 etableret sig som en af danskernes foretrukne elbiler, når ønsket var høj komfort, et rummeligt og luksuriøst interiør og lang rækkevidde. Det er kvaliteter, der har gjort ID.7 til den mest solgte bil i sit segment i 2025 (ÅTD)*. Den elektriske topmodel har også høstet stor anerkendelse fra den danske motorpresse og har ikke mindst opnået den prestigefyldte titel som Årets Businessbil to år i træk.

Nu går Volkswagen i offensiven og lancerer skarpere priser på hele ID.7-modelprogrammet. Med den nye prissætning starter modelprogrammet for ID.7 ved 399.995 kr. for en fem-dørs hatchback i Pro+ versionen med 286 hk, 77 kWh-batteri og en rækkevidde på 615 km (WLTP). Ønskes samme udstyrsvariant i den mere praktiske stationcarversion Tourer er prisen 409.995 kr. I 2025 har salgsmixet af ID.7 bestået af 25 % fem-dørs hatchback og 75 % Tourer.

Den mest solgte udstyrsvariant af ID.7 Style+, der kommer med standardudstyr som eljusterbare forsæder med massage, IQ-LED-Matrix-forlygter og den store assistentpakke med Travel Assist. Her starter prisen ved 439.995 for den fem-dørs hatchback og fra 449.995 kr. for Tourer-versionen. Til dem med stort kørselsbehov tilbydes ID.7 Style S+ med et større 86 kWh-batteri og en rækkevidde op til 699 km (WLTP) til priser fra 459.995 kr.

Volkswagen ønsker med den nye prissætning at gøre det lettere for endnu flere danskere at tage springet til el – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, komfort eller teknologi.

"Vi oplever en stor interesse for ID.7, og med de nye priser kan endnu flere få adgang til den stærke kombination af komfort, rummelighed, rækkevidde og teknologi, der har gjort ID.-familiens topmodel populær. Det gælder både familier med behov for plads og firmakunder, der efterspørger en elektrisk firmabil med høj funktionalitet, lang rækkevidde og høj komfort," siger Michael Ebeling, direktør hos Volkswagen Danmark.

De nye priser på ID.7:

ID.7 Pro+ (286 hk/615 km): 399.995 kr.

ID.7 Style+ (286 hk/611 km): 439.995 kr.

ID.7 Style S+ (286 hk/699 km): 459.995 kr.

ID.7 GTX Max+ (340 hk/587 km): 549.995 kr.

ID.7 Tourer Pro+ (286 hk/602 km):409.995 kr.

ID.7 Tourer Style+ (286 hk/598 km): 449.995 kr.

ID.7 Tourer Style S+ (286 hk/680 km): 469.995 kr.

ID.7 Tourer GTX Max+ (340 hk/576 km): 559.995 kr.

  • Kilde: bilstatistik.dk, ÅTD= til og med den 4. juni


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk